Foredrag og dialog om Autisme og tilknytning

Når verdener mødes

Temaerne i foredraget udspringer af mine erfaringer som mor til en dreng med autisme. De blev en drivkraft til bogen Autisme og Tilknytning, En mors fortælling – Et fagligt perspektiv, som jeg tog initiativ til for 16 år siden og som udkom i 2017. Foredraget kræver ikke forudgående kendskab til bogen .

Oplæggene henvender sig til professionelle, forældre og pårørende
Det er desværre stadigvæk relevant fortsat at beskæftige sig med nedenstående temaer, fordi:

Parallelt med en stor udvikling og mange kompetente kræfter på autismeområdet, ser der ud til at være en stigende tendens til at anvende forældreevne-tests og tvangsfjernelser af børn og unge med autisme. Forældre kan ofte blive misforstået i relationen til deres børn og unge, hvis en viden om autisme mangler hos dem som sidder og kigger på relationen udefra.

Der er fortsat krav om inklusion af børn og unge med autisme i folkeskolen. For nogle børn og unge, ikke alle, fører de rammer til mistrivsel, angst og depression, som igen kan føre til skolevægring.

Jeg kommer ind på begreber og problemstillinger som

  • Hvorfor det kan være svært at læse og dermed nemt at misforstå børnene og de unges adfærd, samt læse og misforstå relationerne og dynamikkerne i en familie, hvis en viden om autisme udebliver. Både hvis hjælpen udebliver til familierne eller hvis viden mangler hos professionelle
  • Tilknytning – En distanceret kølig forælder “køleskabsmødre” eller en “alt for symbiotisk relation”. Her har jeg fokus på de ofte misforståede forforståelser af især mødrenes relation til barnet eller den unge
  • Eksistentiel stress, angst og afmagt, skyld og skam i relationen barn-forælder og i relation til samarbejdet med omgivelserne – Her taler jeg blandt andet om, hvorfor en relation, som i udgangspunktet er sund omsorg for barnet, kan udvikle sig til en uhensigtsmæssig hårdknude i samspil med omgivelser, som ikke har fået en tilstrækkelig viden om autisme
  • Konsekvenser af manglende tidlige indsatser eller af forkerte indsatser – Her kommer jeg med eksempler på hvilke indsatser som for os var stressnedsættende og dermed opbyggende og hvilke som var stressoptrappende og dermed nedbrydende
  • Sunde og almindelige reaktioner hos børn og unge med autisme i en neurotypisk verden
  • Sunde og almindelige reaktioner hos forældre i et anderledes samspil. Forældre som befinder sig i et krydspres mellem barnets verden og omgivelser, som har andre forventninger til kommunikation og relationelle samspil
  • At arbejde med relationer med baggrund i en viden om autisme

Hvor vinklingen kommer til at ligge afhænger af, om oplægget skal indgå i forhold til forældre og pårørende, professionelle i skoler og institutioner, professionelle i psykiatrien eller i kommunerne, eller andre professionelle, som arbejder direkte med familierne i terapeutiske og vejledende forløb. Blandede grupper er også en mulighed.

Det er også muligt at booke et skræddersyet foredrag.

Baggrund
Jeg er mor til Villi, en nu voksen mand på 24 år. Da Villi blev født, var der ikke megen viden om autisme blandt de fagfolk, vi mødte. Det anderledes samspil i forældre-barnrelationen betød, at jeg hurtigt blev misforstået i samspillet med min søn. Den erfaring og smerte, jeg oplevede dengang, blev en væsentlig drivkraft til bogen. Villis og mit udgangspunkt for kontakt og kommunikation var meget forskellige. Den støtte og hjælp vi fik i de første tre år, tog afsæt i et relations- og familieterapeutisk arbejde, som inkluderede et Marte Meo forløb. Den havde udgangspunkt i en systemisk og neurotypisk tilgang, hvilket betød, at oplevelsen af at være en utilstrækkelig mor, qua den svære kontakt til Villi, forstærkedes. Det affødte en enorm oplevelse af skyld, skam og stress.
Dengang var der ikke den samme opmærksomhed på autisme på almenområdet som der er i dag. I dag er der en veludviklet viden og mange kompetente kræfter på autismeområdet, så der er ingen undskyldning for ikke at trække den viden ind i de forskellige indsatser så tidligt det overhovedet er muligt.

Først da Villi blev 4 år, fik vi hjælp der tog udgangspunkt i en faglig viden om autisme. Vi begyndte som forældre selv at indhente viden om autisme og fik en autismepædagogisk indsigt på rådgivningsforløb, kurser og konferencer. En indsigt vi har været meget taknemmelige for, og som har været forudsætningen for at kunne forstå Villi og for at kunne støtte ham mere hensigtsmæssigt. Vi begyndte gradvist at få mere greb om vores egne reaktioner. Det åbnede for helt nye perspektiver.

Derfor var det magtpåliggende for mig at få formidlet, hvor vigtig viden om autisme er, når man står med et barn med autisme. Uanset om man er forælder, pårørende eller fagperson.

Jeg opdagede, at jeg sideløbende med den fantastiske hjælp vi fik, havde savnet en dialog om den stress, jeg oplevede. Den opstod, fordi jeg manglede den naturlige respons fra Villi i vores kontakt. På samme måde, manglede jeg også en dialog om den stress Villi oplevede og om hvordan vi gensidigt påvirkede hinanden i det. Jeg savnede ligeledes hjælp til at få udviklet et sprog omkring mine ressourcer, den intuitive viden jeg havde som forælder og de handlinger som fulgte med. Derfor stod det klart, at et arbejde med relationenen, med udgangspunkt i en viden om autisme, er vigtig.
Det stod også klart, at systemisk tænkning og Marte Meo, er en udemærket indgangsvinkel og et udemærket redskab, hvis bare det indgår med baggrund i en viden om autisme.