Når verdener mødes

Workshop i Roskilde

Når verdener mødes

Øvelser til regulering af dit nervesystem – Oplæg om Autisme og Tilknytning 

Er du nysgerrig på mit arbejde, så kig ind til en dag med nedsat pris!

Lørdag d. 18.11 kl. 10.00 – 16.00 – Forældre og pårørende

Lørdag d. 25.11 kl. 10.00 – 16.00  – Professionelle

Hvad har relationer, stress, nervesystem og autisme med hinanden at gøre. Det har alt med hinanden at gøre. For den enkelte med autisme kan nervesystemet være særligt udfordret. I familier med autisme kan relationerne være ekstra udfordret, især i perioden op til at vi bliver bekendt med udgangspunktet for vores samspil, eller hvis en viden om autisme udebliver i indsatserne efter udredningerne. Eller hvis rammerne, børnene og de unge får tilbudt i skoler og daginstitutioner, ikke imødekommer deres behov. Børn er afhængige af deres forældre og vi er dybt forbundet. 

Professionelle som arbejder med mennesker til dagligt, kan også stressbelastes, især i omsorgsfagene og især hvis rammerne for arbejdet går hen og bliver en barriere for nærende relationer.

Vi kan i begge scenarier glemme, hvor meget vi bruger os selv i samspillet med andre mennesker. Vores nervesystemer afstemmes hele tiden i forhold til hinanden, det miljø og den kultur vi færdes i. Den viden kan vi bruge bevidst og aktivt, hvis vi får skabt den plads som der skal til, for at komme tilbage til os selv. Er vi meget pressede, kan det dog være svært at påvirke vores egen tilstand og vores samspil med andre, i en mindre stressbelastet og mere nærende retning. Det kan derfor blive nødvendigt at gøre noget aktivt, i forsøget på at skabe “ro i kaos”.

10.00 – 12.00 – Regulering af dit nervesystem gennem krop og bevægelse 
På denne workshop forsøger jeg at inspirere til, hvordan det er muligt at understøtte kroppens evne til at regulere sig selv og hvordan du aktivt kan inddrage åndedrættets ressourcer i den forbindelse. Dette via enkle fysiske øvelser, din krops egen impuls til bevægelse, åndedrætsøvelser, lidt blid afspændende bevægelse og stræk og en guidet afspænding. Øvelser som enkelt og hver for sig, kan implementeres i en belastet hverdag.

12.00 – 13.00 – Frokostpause 

13.00 – 15.30 – Oplæg og dialog – Autisme og Tilknytning 
Når vi mødes på tværs af forskellige måder at navigere i verden, er det vigtigt med inspiration og vidensdeling på tværs af de involverede parter, i dette tilfælde på tværs af mennesker med autistiske og neurotypiske måde at være i verden; børnene, de unge, voksne, forældre, pårørende, fageksperter og andre professionelle. Derfor vil en del af denne dag også indeholde et oplæg om Autisme og Tilknytning, hvor jeg som mor deler mine erfaringer med, hvor vigtigt en viden om autisme er, når man bevæger sig i feltet. Dette gælder for den enkelte selv, for pårørende, for de professionelle og for samspillet på tværs af os alle. 
Jeg vil dele mine erfaringer med en anderledes tilknytnings oplevelse. Min oplevelse med at have været misforstået i relationen til min søn og hvilke indsatser som for mig og vores familie var stressnedsættende og dermed opbyggende og hvilke som var stress optrappende og dermed nedbrydende.

For yderligere info

Pauser lægges ind undervejs i forløbene.

15.30 – 16.00 – Opsamling og Afrunding 

Sted: Center For Liv – Ringstedgade 32, 1. sal, 4000 Roskilde – kort

Der er tre timers gratis parkering og gåafstand til offentlig transport.

Der vil blive serveret te og kaffe, medbring selv frokost. Da vi er centralt placeret i Roskilde, er der også mulighed for at købe frokost i pausen.

Medbring tøj som er egnet til bevægelse.

Pris: 500 kr 

Du er tilmeldt, når jeg har modtaget din betaling, enten via Mobilepay 156578
eller via netbank på
reg. 8411 kontonr. 4180644
Husk at oplyse navn på indbetaler.

Tilmelding